Kære læser

Jeg var lige ved at glemme den seneste uges rapport.

Som vi alle ved, har det været påske, og den er blevet behørigt fejret her i kirken med jødisk påskemåltid torsdag, liturgisk gudstjeneste Langfredag og opstandelsesgudstjeneste både lørdag og søndag.

Det var godt nok mærkeligt for mig at være med til gudstjenesten lørdag. Der skal helst være en stille og lidt langsom dag mellem fredag og søndag. Tiden skal nå at gå i stå, inden opstandelsesjubelen bryder løs. Men det når vi ikke Immanuelkirken, for de fleste af vores faste kirkegængere kan ikke komme til gudstjeneste søndag - Pessach, Påske eller ej - og derfor giver vi dem opstandelsen en dag i forskud.

På den anden side er alle vores gudstjenester - hele året rundt, stort set - opstandelsesgudstjenester, så set i det lys er det uproblematisk. Men alligevel lidt mærkeligt for en dansker.

Ellers har ugen været temmelig stille for mig; Laura har nemlig været i DK (kommer tilbage til mig i nat) til bryllup ved en god veninde. Min tid er blevet slået ihjel med bøger, film og strand - foruden alle gudstjenesterne. Jeg skal spare jer for detaljer om mine tårevåde nætter, henslæbt i dyb savn... Nu kommer hun jo tilbage, og så bliver jeg en standhaftig mand igen!

Alt vel!

Vi skrives ved i maj måned...

(Billeder fra påskemåltidet)

Det rigtige udstyr.
Påskeblomster.. de er i hvert fald gule. Kan ikke huske, hvad de hedder. PræsteChristian med sin søn og russiske Michael til højre.
Drengene linet op til sang.