Halløjsa

Dagen derpå.

26 år.

Wow...

Det blev en god dag. Gode gaver: en bog af N.T. Wright om 'Justification'. Anmeldelsen siger, at den stort set er god nok. Det er første gang, jeg skal læse Wright, og det er på tide, for jeg har hørt meget om ham.

Og så fik jeg to øl fra et bryggeri i Golanhøjderne. Spændende. Og en plastik/gummipose/bag til 3 l vand med slange og mundstykke. Altså så'n pose man kan proppe i tasken og drikke af uden at skulle have posen ud af tasken eller tasken af ryggen. Rigtig smart!! Og shorts - fine shorts.

Så en god dag og med gæster og til sidst restaurant med fruen i Gammel Yafo. Herligt.

Ellers har det været en fredelig uge - i hvert fald sammenlignet med stort set alle de forudgående uger i oktober, som har budt på den ene gæst eller rejse efter den anden.

I tirsdags var der igen Bible study. Jeg sagde noget om skabelsen. Altså anden del af første trosartikel. Hvis du spørger mig, sagde jeg en masse vigtigt, og derfor ærgrede det mig også, at vi kun var 8. Man kan altid spørge, om jeg får sagt tingene på en måde, så andre også forstår, at det er vigtigt, men om ikke andet, så har vi snakken bagefter, der giver plads til spørgsmål og dermed bedre forståelse. Hmm.. Jeg har snakket lidt med Christian om det, og i første omgang vil vi reklamere lidt bedre for det.

Hvis nogle kunne tænke sig at vide, hvorfor det ikke er Laura, der skriver dette indlæg (det er jo ved at være hendes tur), så vil jeg godt undskylde hende i aften. Hun er nemlig med en af vores finske diakonisser og dennes to finske gæster nede ved stranden for se Salsa eller i hvert fald noget dans af en slags. Jeg tror ikke, de selv vil danse, men jeg er ikke helt sikkert. Laura har aldrig været helt til at stole på...

Hav det godt!

- Jakob

Slut på ventetiden kære læser - endnu et blogindlæg!

Igen er der sket meget siden sidst:

Julie, Lauras lillesøster som slet ikke er så lille, men vel nærmest på størrelse med Laura, har været på besøg siden natten til d.15. okt. Et kanonhyggeligt besøg med masser af indhold!

Fx. kørte vi med Sherutten (jeg ved ikke, om det er helt rigtig stavet) - mellemting mellem bus og taxi, men billigere end bussen - til Jerusalem forrige søndag, overnattede på hostel til mandag, inden vi tog hjem om eftermiddagen. I Jerusalem så vi Gravkirken, hvor de russiske turister fik alle deres souvenirs velsignet (det tror de i hvert fald...), købte en slags Jesussandaler, røg vandpibe, så det sted, hvor Julie boede, mens hun var volontør for et par år siden, besøgte kirken, hvor Johannes spjættede i Elisabeths mave, da hun mødte Maria, forvildede os ind i et jødisk-ortodoks område, så Julie måtte tåle skæld ud fra en gammel ortodoks mand, sandsynligvis fordi hendes shorts var lidt for korte, spiste falafel i den gamle by hos en sød gammel araber, der troede, at jeg havde mine to koner med, hvortil jeg måtte svare nej, selvom Julie så absolut både er sød og smuk og sikkert kunne have været en fortræffelig kone - men nok ikke lige til mig... ;), og ja, så kom vi tilbage til Tel Aviv.

Tirsdag var almindelig arbejdsdag, men allerede om aftenen tog vi tilbage til Jerusalem, hvor vi tidligt næste morgen skulle afsted med den danske kirke på ørkentur i Negevørkenen, nærmere bestem i Mactesh Ramon krateret. Et næsten unikt naturfænomen, som kun har sin lige to andre, men mindre steder, i Israel og så det langt mere kendte i USA: Grand Canyon.

Det blev en særdeles varm tur (over 35 grader, hvilket er langt over det normale på denne tid af året her i landet), men vi havde tilstrækkeligt vand med og skønheden, stilheden - når folk ikke snakkede - og det sociale overtrumfede den trykkende hede med flere længder.

Lidt ulækker var turen også, for der var ingen oaser undervejs, og vi havde naturligvis ikke taget vand med til personlige hygiejne, så - for nu at tale for mig selv - jeg blev bare klammere og klammere for hver dag, og det samme gjorde det ene par underbukser jeg gik, sad, stod og sov i under hele turen også!!! Men vel ude af krateret fredag eftermiddag ventede belønningen: En iskold 1,5 Coca Cola... sjældent har Cola smagt så godt. Uhmmm :)

Så blev det weekend og normale tjanser til gudstjenesterne her i weekenden. Men selv om tjanserne var almindelige og måske lidt søvndyssende, var Ordet stærkt: At vi skal omvende os lige netop, når vi har det godt. Det har Christian virkelig prædiket stærkt om disse to dage: at Gud intet skylder os, men at vi derimod skylder ham alt og har uendelig meget at takke for -> vigtigt perspektiv ovenpå en utrolig oplevelsesrig uge.

(Billederne ovenover fra toppen: 1. Hizkijas tunnel. Virkelig et besøg værd! Men husk lommelygte! 2. Lige før tunnellen mødte vi et par soldater, som var med på et billede. Friske fyre! 3. Julie og Laura foran Oliebjerget og med en russisk kirke (løgkuplerne) i baggrunden)

Alt vel!

Kh. Laura, Julie og undertegnede

Hej Læser

I går fra kl.18 til 21.30 var Knut Arne, den norske volontør, og jeg til en Sudanesisk menigheds treårsjubilæum. Festligt!

Invitationen sagde, at festen startede kl.17, så Christian, vores præst, sagde, at vi bare kunne gå hjemmefra kl.18, så skulle vi helt sikkert nok være der, når det begyndte. Han fik desværre ret. Desværre, fordi vi ikke helt stolede på ham og i stedet cyklede afsted, så vi var der kl.18 og ventede en halv time en halv time efter ankomst... Men så blev vi til gengæld også behandlet rigtig godt: vist frem til forreste række og fik flasker med vand med det samme - selvfølgelig serveret af en storsmilende sudaneser. Der er nu ikke noget som en helsort, smilende afrikaner (ikke racistisk ment). De ser bare så utroligt glade og taknemlige ud. Meget inspirerende!

Og så er der deres æstetiske smag. Glimmer og stærke farver. Men sådan skal det være, og de kan bære det.

Mødet gik så igang. Det foregik til dels på arabisk, til dels på engelsk.

Vi sang kun få sange, men de gentager vers og omkvæd så mange gange, at en enkelt sang vel tager omkring 10-15 minutter. Det gjorde dog ikke noget med al denne gentagelse, for Knut Arne og jeg forstod alligevel ikke, hvad de sang, men at de var glade - nogle gange nærmest jublende - var der ingen tvivl om, og at det hele ærede Jesus, var også meget tydeligt, så det blev en rigtig god oplevelse.

Bedemøde midt i det hele havde vi også. Dog ikke bedemøde som vi plejer at gøre det i DK. Vi skulle bare blive stående, hvor vi var og bede, som det passede os. Nogle sang vist lidt, men sang kan selvfølgelig også være bøn.

Efter halvanden time blev det tid til en tale. Den skuffede. Altfor lovisk. Faktisk mindede den mig om nogle af de pietiske, gerningsretfærdige prædikener, jeg har læst i IMT anno 1920'erne. Men resten af festen var virkelig opmuntrende, og til allersidst fik vi kage, og dermed blev der sat et solidt punktum for en herlig aften ;)

Kh. Jakob

Hej

Så har vi også været på Max Brenner Chokolade restaurant. Faktisk to gange her i weekenden.

Den første gang, lørdag, fordi vi jo endnu ikke havde prøvet det, og anden gang, søndag, fordi vi fik besøg af Lise Volontørkoordinator, og hun havde heller ikke prøvet det.

Et godt sted. Absolut. Ikke helt billigt, og man skal være opmærksom på, at det kan blive lige lovlig sødt (og det er vel at mærke mig, verdens største sukkertand, der siger det!). Jeg vil fx ikke anbefale at købe kakao, men derimod kaffe eller vand (det sidste koster kun 1,5 kr for et stort glas) til det 'maden'.

Vi har billeder af restaurantturen, men de er taget med vores gode kamera, hvis filformat ikke fungerer her på bloggen, så der bliver ikke lige nogle billeder derfra i denne omgang. Æv...

Og en anden ny ting: i går havde vi den første bibeltime. Jeg brugte den på at argumentere for Bibelens troværdighed. Overordnet set skal bibeltimerne dette efterår og begyndelsen af næste semester nemlig handle om den apostolske trosbekendelse, og da den vel nærmest kan siges at være essensen af Bibelens indhold, er det afgørende, at vi kan stole på Bibelen.

Jeg tror, det gik ok med fremlæggelsen. Det var dog lidt mærkeligt, at vi kun var ti personer til bibelstudiet (7 af os bor i huset i forvejen og var vel nærmest forpligtede på at komme..), men hvis de tilstedeværende fik noget ud af det, er det dog ikke spildt.

Må I have det bedst muligt! (som Thomas ville have sagt)

Kh. Jakob

Udsigt ned over Herodes' nordlige palads, som følger klippen ned ad i tre 'etager'.
Den øverste del af det nordlige palads. Vist nok delen med madkamrene. Her havde Herodes enorme mængder mad!!!
Elon bagerst, så Christel og dernæst Morten; nogle af folkene som var med på turen. Her er vi lige kommet op fra Slangestien (vi gik altså hele vejen op til Masada - egentlig ikke noget særligt at snakke op. De israelske soldater løber her op på 14 minutter)

Hej folkens

Ja, så når vi det lige på dagen igen: ét blog-indlæg pr. uge.

Og igen har det været en spændende uge:

I mandags var vi (Micaela, Sari-Johanna, Knut Arne, Christian, Laura og undertegnede) på vandretur fra en bosættelse lidt uden for Jerusalem, ned til et kildeudspring, som vi fulgte gennem en slags kløft, som var enormt frodig i bunden, dvs. langs med kilden/bækken. Her blev det også til en badetur. På et tidspunkt blev kilden ledt over i en akvædukt, som vi fulgte til et 1500 år gammelt kloster, St. George-klosteret, som lå spektakulært op ad/ind i klippevæggen. De fleste af os kunne dog ikke komme, forbi vores benklæder ikke dækkede knæerne.

Her fra vandrede vi videre til udkanten af Jeriko, hvor vi fik fat i en taxi og blev kørt tilbage til bilen.

Spændende at opleve stilheden ude i ørkenen og gå en tur, som Jesus meget vel kunne have gået (det er jo strækningen mellem Jerusalem og Jeriko og med et vandløb langs med, er det en oplagt rute at gå).

Dagen efter havde vi lovsangsaften i kirken, som Laura stod for. Det var rigtig godt, om end vi havde håbet på flere deltagere (vi var 18 i alt), men det vil blive gentaget, så folk får en second chance.

Onsdag var det ny tur med den danske kirke i Jerusalem. Vi var inde og se Qumran, Masada og til sidst afslutte med badetur i det Døde hav. Og hold da fast hvor er Masada imponerende!!! Dette vil jeg ikke sige så meget om, men jeg smækker lige nogle billeder op på 'lystavlen'.

Alt vel til alle jer læsere i den kommende uge og en god og hellig søndag i dag!

Kh. Jakob

Så..
Efter en lidt for lang blog-pause, hvilket vi beklager forholdsvis meget, er der endelig gang i tastaturet igen, og der er sådan set nok at berette om.
Fx var vi til en fest i onsdags ved Dødehavet. Feast of the Tabernacles hed den. Vi var bare nogle privatpersoner, der tog afsted, for kirken kunne/ville ikke støtte op om det, da det Israel-teologisk set ikke stemte overens med vores teologi. Det handler bl.a. om, at de taler mere om Israels herlighed end Jesu ditto, så jeg har fuld forståelse for kirkens linje, men synes selv at det kunne være interessant at opleve arrangeret - og interessant blev det! De lagde også godt fra land med Jerusalems og Israels herlighed! Dernæst kom der en temmelig karismatisk, brasiliansk pastor op på scenen, som lovede os alle sammen, at vi den aften ville nå et nyt niveau af åndelig healing. Jeg ved ikke lige, om der er noget galt med mig, min tro eller hørelsen (altså at jeg misforstod ham..), men jeg mindes ikke, at der skete noget med mig - eller dem omkring mig for den sags skyld. Nå, ham brasilianeren om det! Håber bare ikke, at der var nogen, der blev alvorligt skuffede!
Dernæst var det Reinhardts tur. Han er tilsyneladende en meget kendt tysk evangelist i stort set hele Afrika (det var det indtryk, jeg fik). Han var aftenens taler, og han gjorde det alt i alt solidt. Hverken mere eller mindre. Evangeliet til syndere var hans fokus ud fra historien om kvinden, som Jesus 'redder' fra at blive stenet. Ind i mellem sagde han nogle mildest talt skæve ting, men de fyldte så lidt i det store billede, mens evangeliet fyldte så meget, og derfor får hans tale karakteren: solid!

Ellers er min uge først og fremmest gået til at forberede prædiken til denne weekend. Det var både en hård og glædelig tekst at prædike over (joh. 15: om at blive i Jesus, og at Gud renser os, så vi bærer mere frugt.) At blive i Jesus, og ikke mindst at han bliver i os, er særdeles glædeligt, men at Gud renser, og hvordan han gør det er en hård kendsgerning, og det bliver ikke nemmere at skulle prædike over sådan en tekst efter hændelsen i Norge i august, men ydermere også med tanke på nogle af de personer, som er en del af menigheden og bestemt ikke har en let hverdag. På den anden side, med tanke på disse hårdt ramte personer, bliver evangelieteksten også utrolig vigtig, selvom det ikke gør den mindre hård at prædike over. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, men så var det godt og trøsterigt at kunne ende med tekstens afrunding: at Jesus siger disse ting for at glæde os - han ønsker jo og sætter lige netop ALT ind på at blive i os.

Det næste, der sker, er den nye uge, som i morgen - allerede fra kl. 07 - byder på vandretur i ørkenområdet 'bag ved' Jerusalem. Christian tager os medarbejdere med på tur. Vi skal ud og se os omkring i varmen. Det skal nok blive sjovt. Forhåbentlig sjovere end den fodboldkamp, jeg lige har set oppe ved Christian, som endte 1-1 mellem Barca og Mallorca. Trist. Men sjovt var det til gengæld, at Thor Hushovd, norsk cyklist, vandt verdensmesterskabet i cykelløb i nat på den anden side af jorden - også selvom han henviste Matti Breschel, dansker, til en andenplads.
Ja, ja, det er altså muligt at holde sig nogenlunde opdateret hernede.
Men nu er dette indlæg blevet for langt (det ville Thomas i hvert fald have ment), så jeg lukker ned nu med ønsket om alt vel!! - og hilsen fra Laura

/Jakob