Hej

Ja, der er ikke sket de store ting på det seneste...

Livet går sin vante gang med bibelstudie, gudstjeneste, lovsang, praktiske opgaver, Door of Hope, stabsmøder osv.

Her til aften havde vi dog et rigtig hyggeligt besøg af et par fra Tel Aviv-forstaden Petah Tiqva. De hedder Peter og Yarden. Han er araber og hun er jøde, begge to kristne. Det var Julie, Lauras lillesøster, der satte os i kontakt med dem. Hun mødte dem for et par år siden, da hun var i landet og var på kampagne med Jews for Jesus.

Hvor var det bare skønt at snakke med dem og blive smittet af deres gejst for evangeliets udbredelse. Det er stort set bare det, deres liv handler om - og de nyder det. Udover den smittende gejst var (er) de også bare nogle smaddersympatiske mennesker, og det er nu engang bare sjovt at møde mennesker så langt fra ens eget hjemland og vante kultur, som man alligevel hurtigt og naturligt falder i snak med.

Da de sagde tak for aftenen, spurgte Peter, om han måtte bede for os, hvilket han selvfølgelig gerne måtte! Herligt at kunne mødes som kristne brødre og søstre på den måde og ikke være for blufærdige på det område. Her tror jeg godt, vi kunne give os selv større frihed i Danmark. Jeg ved godt, at mange allerede inkorporerer bønnen som en helt naturlig del af en venskabelig komsammen, men mon ikke vi er nogle, der kunne opleve en velsignelse ved at lade det fylde mere... Dette være sagt som en opmuntring :)

Må I have det godt hjemme i DK!

Guds fred!

Kh. Laura og Jakob

Kære læser

Som du kan se, har vi ændret designet her på bloggen. Vi blev gjort opmærksomme på, at det gamle design nogle gange gjorde det svært at læse teksten. Hvis ikke ændringen hjælper, må du gerne skrive det i en kommentar :)

Men ellers:

Her sidst i januar skal vi starte vores ungdomsbibelstudiegruppe op igen. Det bliver spændende at se, om vi igen kan samle ca. 7 til møderne. I udgangspunktet er vi fem, men det er inden, vi ved, om der kommer nye udvekslingsstuderende.

Før jul mødtes vi kun her i huset. Nu vil vi prøve at komme tættere på universitetet.

Videre bliver det vigtigt at finde nogle, som bor fast her i Tel Aviv, der kan køre arbejdet videre, så det ikke bliver afhængigt af det næste volontørhold. Det er en alt for skrøbelig ordning, hvis tilbuddet skal være permanent, og der skal skabes kontinuitet i arbejdet.

Nu har Guds arbejde ganske vist ofte været skrøbeligt og overlevet rigtig godt som sådan, men så vidt jeg ved har man aldrig stræbt efter skrøbeligheden. Den kan være et vilkår - hvilket den er for os lige nu - men vi stiler altid højere! :)

Bed gerne for det her; for flere nye og for stærke hænder og fornuftige hoveder til at fortsætte det.

Alt vel og Guds fred.

Kh. Laura og Jakob

Billederne her er i en lidt forkert rækkefølge. Det øverste er det sidste: Laura på toppen af Sinaibjerget. Flot udsigt må man nok sige. (Jeg havde egentlig skrevet, at vi ikke kunne vise disse billeder, men Christian forklarede mig, hvordan jeg kunne gemme dem i et andet format - og vupti, så kører vi!)

Her er timingen ikke helt skarp. Et sekund senere var der derimod fuld kontakt mellem menneske og dyr. Sådan husker jeg det i hvert fald.
Nedenfor Sinaibjerget: St. Kathrine klosteret. Smuk beliggenhed, men jeg synes egentlig ikke, det var noget særligt at komme ind og se.
Vi havde redet fra udkanten af byen. Sjov oplevelse. Drengen i baggrunden er bedouin og var vores fører. Her sms'er han vist..
Rank ryg!! Sådan!!

Kære læser

Så har vi lige overstået evangelisk alliance bedeugen - også her i landet.

Vi havde et møde her i kirken i går aftes, og vi blev hele 8 stykker.

Her i Israel fungerer det sådan, at man arrangerer møderne for hele landet og ikke for de forskellige byer eller områder. Altså ét møde i hele landet én aften, så ét andet møde ét andet sted næste aften osv. Folk skulle altså - optimalt set - være kommet fra hele landet for at besøge vores kirke og bede sammen med os, men der kom desværre ingen. Jeg kan dog godt forstå de andre. De ville fx være lidt vildt at køre fra Eilat til Tel Aviv for en enkelt aften. Jerusalem kunne man måske godt have håbet på nogle folk fra, men de har på den anden side haft de seks andre møder i byen, så mon ikke de var ved at være 'fed-up'..

Nå, men vi havde et dejligt møde i vores kirke i går, og jeg kom til at tænke over aftenens tema: Unity will cost.

Vi har enhed på tværs af kirker og organisationer, enhed i ånd og tro ved Jesus.

Det ledte mig videre til C.S. Lewis' bog Det er Kristendom, som i hvert fald bl.a. handler om den kristendom, der samler alle kristne brødre og søstre, og så beskriver han den forenende kristne levevis. Han ser på, hvad det er, vi som kristne gør, der forener os på tværs af forskellige bibeltolkninger - og ender altså med at kalde bogen Det er Kristendom. Temmelig skørt at kalde en bog det, når den handler mere om, hvad mennesker gør, end hvad Jesus gør. Kristendommen er jo Jesus og hans gerninger (måske har jeg misforstået Lewis...) og knap så meget vores.

Og videre til kirkens enhed: Det er i Jesus, troen på ham, hans død og opstandelse, vi finder enhed. Ingen andre steder. Vi kan jo lige netop ikke blive enige om tolkninger, og hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre tingene. Men at vores eneste håb til syvende og sidst er Jesus, kan vi trods alt godt blive enige om. Derfor er jeg ikke så glad for Lewis' bog (den har som minimum et forkert fokus, når man ser på bogens titel), men til gengæld glad for at bede sammen med folk med en anden Bibeltolkning end mig - jeg ved nemlig, at vi deler samme håb.

Hav en rigtig god kommende uge med masser af bøn og Jesus-håb! :)

Kh. Jakob (og Laura)

Kære Læser (-e)

Glædeligt Nytår!!!

Her er vi gået ind i det nye med dans i stuen, som I kan se nedenfor. Vores messianske jøde Jeff - fra England - ledte os, og på billede nr. to ses Laura i fuld gang med at kopiere Jeffs vilde trin. Jeg tror vist ikke helt, det lykkedes, men det var nok mest, fordi Jeff ikke engang selv kunne trinnene godt nok.

Ja, og så var vi jo på tur til Sinai og Dahab i dagene forinden. Tre en halv dag fik vi dernede.

Herlig tur! Rigtig meget varme de to første dage og masser af sol. Sidste halvanden dag bestod af lidt småregn og overskyet, men det var også her, vi var på tur til Sct. Kathrine-klosteret midt inde i ørkenen (efter sigende det sted, hvor Moses mødte Gud i den brændende busk) og dernæst en tur op på det majestætiske Sinaibjerg. Virkelig flot tur - også i overskyet vejr. Men lidt koldt, og nu er undertegnede forkølet...

De to første dage forløb i stor stil ved vandkandten på hotellets udendørs madrasser. Uh, det var godt, og frokosten blev serveret lige dér, hvor vi lå. Sådan en luksus har vi aldrig prøvet før - og især ikke til den pris.

Om eftermiddagen første dag var vi ude at ride på kamel i halvanden times tid. Meget sjovt. Men ikke den mest sindsoprivende oplevelse. Det vildeste var vel nærmest mit forsøg på at kysse det ene af dyrene. Det gik vist lige. Vi fik i hvert fald en eller anden form for mund-til-mund-kontakt. Jeg kan også dokumentere det vha. af et billede, men det er taget i et format, som denne blogside ikke kan arbejde med. Det er alle vores billeder fra turen for øvrigt. Beklager :)

Den næste dag snorklede vi om eftermiddagen, og for første gang så vi koralrev. Virkelig flot! Men vandet var lidt koldt (23 grader), så vi kunne ikke holde ud at svømme rundt i det særlig længe ;)

Nå, nu stopper jeg. Der er vist heller ikke så meget mere at fortælle fra den seneste tid.

Igen: Glædeligt Nytår!

Vi skrives/læses ved her på bloggen :)

Laura og Jakob