Hej
Så er der gået en uge siden sidst, og spændende ting er sket.
I mandags var vi på besøg et sted, der hedder The Door of Hope. Et værested for kvindelige narkomaner og prostituerede. Det drives af en kristen amerikaner, som hedder Dave, og en af dem, vi bor med her i vores lejlighedskompleks, en meget hyggelig og snaksalig, 63-årig israelsk brite, Jeff, arbejder der også. Heldigvis vil jeg næsten sige, for Dave har det med at miste jordforbindelsen en smule, når han beskriver den åndelige kamp, de står i på stedet, hvorimod Jeff ser lidt mere nøgternt på det hele. Det er dog under alle omstændigheder et utrolig godt stykke arbejde, de gør, og her bliver Lauras og min opgave, hver tirsdag, at gøre rent, vaske tøj, rydde lidt op og vaske op. Det lyder måske lidt kedeligt, men er meget vigtigt for Jeff og Dave, der dermed får frigivet kræfter til at være noget for kvinderne, som de kender og derfor kan hjælpe (Vi kender dem ikke og vil skulle bruge lang tid på det, og derfor kan det bedre betale sig, at vi laver praktiske ting).
Så var der Alpha Course tirsdag aften, hvor vi volontører stod for alt det praktiske.
Selvom konceptet vel et eller andet sted er tænkt som et udadrettet/evangeliserende projekt, fungerer det opbyggeligt i vores menighed. Der er nemlig behov for grundlæggende kristendomsundervisning hos os, og kurset er blevet rigtig godt modtaget med 20-25 deltagere.
Christian Præst håber dog, at det kan lanceres igen senere som et evangeliserende tiltag.
Nogle dage senere blev det weekend og dermed Lauras debut ved klaveret og lovsangen og min som engelsktalende prædikant. Begge dele gik rigtig fint. For mit eget vedkommende: Jeg snublede over nogle ord og sagde nok noget 'små'-sludder en gang i mellem, men det lød til at folk forstod hovedpointen, og så er jeg glad :)
Nå, nu skal Laura skype, så jeg smutter.
Vi skrives...
Kh. Jakob
Og så et par billeder fra vores lille altan med henholdsvis surfbræt og gadelampe i baggrunden alt efter, hvordan man vender kameraet.
