Hej Læser

Et lille indlæg her sidst i måneden.

Her i weekenden har Christian været i DK til Israelsmissionens årsmøde (eller noget i den stil), så vi har haft lægmandsgudstjenester, og jeg fik lov til at prædike.

Prædikenteksten var ellers ikke den mest indbydende ved første øjekast, men som så mange gange før foldede den sig ud og viste nogle spændende pointer, og jeg har lige lyst til at bringe én af dem her:

(Luk. 11,14-28: Om den stumme dreng, som får stumhedsdemonen uddrevet, hvorefter Jesus anklages for at være i ledtog med Beelzebul, men disse anklager avviser Jesus, og til sidst korrigerer han en kvinde i hendes syn på Jomfru Maria)

I v.20 lægger Jesus op til at Guds finger er på spil i de gerninger, han gør. Udtrykket Guds finger refererer tilbage til Egypten, de ti plager og udfrielsen fra landet. Guds finger henviser altså til en begivenhed, som blev identitetsskabende for det jødiske folk. Gang på gang gentages det i GT, at Gud er den Gud, som første Israel ud af Egypten, og Israel er det folk, som Gud reddede. Guds frelsende handling formede jødernes identitet.

Nu siger Jesus så, at Guds finger også er på spil i hans gerninger. Dermed siger han indirekte, at det, der er på færde i hans tjeneste, på samme måde er identitetsskabende. Jesu liv former den kristnes identitet. Som kristne finder vi svar på, hvem vi er, vores kristne eksistensberettigelse, i Jesu liv, død og opstandelse.

Ja, det ville jeg lige dele, for jeg blev selv så glad af at se det :) - det er jo trygt at kunne pege over på Jesus, når jeg selv eller andre anklager mig for dårligt kristent liv.

Ellers er alting vel - ja ligefrem i bedring: badevandet bliver varmere nu! (men det skulle det helst også, for vi har været helt nede på 17 grader...)

Kh. og god uge!

Kære læser

Endnu en begivenhedsrig uge er gået!

Fredag aften var Laura og jeg for første gang i en synagoge til gudstjeneste (eller hvad det nu hedder), men ikke en hvilken som helst gudstjeneste, for taleren var vores kære PræsteChristian. Han havde fået 8 minutter til at sige noget om kristnes forhold til jøder i dag, og det blev til et rigtig spændende halv times foredrag (stakkels Christian er jo teolog, så det med taletiden går ikke så godt, men jøderne - de er reformerte, dvs. ikke-ortodokse - var vist rigtig glade for det, han sagde) om, hvorfor kristne faktisk holder utrolig meget af jøder; vi tilbeder jo en jøde! Set fra min synsvinkel glædede jeg mig mest over, hvor meget evangelium Christian hentede frem ved en lille gennemgang af Esajas. Hvor meget jøderne fik fat i, skal jeg ikke kunne sige, men jeg går stærkt ud fra, at Helligånden knoklede løs på hjerterne!

Nedenunder følger en gennemgang af aftenen i omvendt rækkefølge:

Christian får en hyggelig snak med Rabbi Saar efter gudstjenesten. Knut Arne står i forgrunden og reflekterer over, hvorfor kipa'en sidder bagest og ikke forrest på hovedet.
Uddeling af sød vin, sødt brød og sød (selvfølgelig) kage efter gudstjenesten. Manden i midten er også rabbi. Det var ham, der ledte os gennem gudstjenesten.
Jeg er meget stolt over kipa'en. Knut Arne har også en på, jf. ovenstående billede, men det er lidt svært at se.
Christian i gang med sit foredrag. Hans gestikulation er, som man jo tydeligt kan se, både indbydende (de åbne hænder) og udfordrende (det fremskudte ansigt) på én gang. Den lille kvinde ved siden af er Rifka fra vores egen menighed, som oversatte til de hebraisktalende.

Skabet i baggrunden indeholder Torarullerne.

Lørdag fejrede vi, som jeg skrev i forrige indlæg, Purim med familiegudstjeneste. Det blev en rigtig dejlig gudstjeneste med 90 deltagere (normalt er vi 50-60) og hyggeligt fællesmåltid med leg bagefter.

Om søndagen havde vi besøg af to amerikanske grupper, og her fik jeg igen oplevelsen af, hvad det vil sige at være én stor kristen familie - world wide!! Ærgerligt at vi mærker så lidt til det hjemme i DK, hvor vi ikke får menigheder eller grupper fra alle mulige andre kontinenter på besøg i tide og utide. Men så priviligerede er vi altså her i Immanuelkirken, og på den måde gør Gud sig selv lidt større og nærmest mere interessant.

Det var alt for denne gang.

Vi skrives ved om ikke så længe :)

Alt vel og Guds fred!

Kh.

Hej Læser(-e)

Tak for forbønnen, tror jeg vist godt, vi kan sige: Vi var 6 til Youth Bible Study i sidste uge. Dejligt! Det blev også en meget interessant gang, hvor en af deltagerne åbnede sig meget ift. åndelig sult; at vide sig elsket og tilgivet af Gud. Vigtigere kan det bare ikke blive...

Og ud over dén gode nyhed går det også godt. Fra søndag til tirsdag var Laura og jeg på en fantastisk natur-tur med Knut Arne (norsk volontør) og Micaela (svensk-talende finsk volontør) oppe på Golan-højderne og deromkring, og her følger nogle billeder:

Yehudia-reservatet. Vidunderligt smukt.
Blomsterskråning. Laura kom hen til mig, da vi stod ved bilen og skulle hjem og spurgte mig: Jakob, har du nu husket at tage billeder af alle blomsterne. 'Ja', kunne jeg heldigvis svare.

En meget kold (!!!) tur gennem vandet. Vi havde fire af disse overgange i løbet af tirsdagen.
På kanten af et 990 m højt vandfald... (eller lidt mindre...)
Foden af Hermonbjerget. Jakobs Paradis!!!
Jakob i ekstatisk henrykkelse... (de andre måtte slæbe mig ned fra bjerget og binde mig fast til passagersædet)

Det var lige et par indtryk fra turen.

Næste vigtige programpunkt: Familigudstjeneste på lørdag, hvor Laura er 'medarrangør' og leder af familiekoret.

Vi skrives...

Kh.

Kære læser

Der er ikke så meget nyt at berette herfra.

Eller, argh, måske lige en enkelt ting: Youth Bible Study går ikke så godt. Vi har kun været tre til de seneste møder, og det har vel at mærke været os, der bor her i huset. Hvis det fortsætter som nu, overvejer vi derfor at lukke ned.

I må rigtig gerne hjælpe os med noget forbøn.

Men ellers kører ting, som de skal, og det glæder vi os over.

Her på det seneste har jeg især tænkt over, hvor skønt livet omkring vores gudstjenester er:

Først solid Guds-tjeneste; Gud tjener os gennem et frigørende ord om Jesus og ved at give sig selv i brød og vin, og efter Hans betjening af os er der bare et rigtig dejligt og afslappet fællesskab ude i kirkehaven, hvor alt lige fra prædiken til den forgangne uge bliver vendt.

Hvis muligheden byder sig, så kom og oplev det! ;)

Nogle billeder kan I også lige få:

Mig, på toppen af Gamla, en landsby som gjorde hård modstand mod romerne i årene lige før 70 e.Kr.
Laura med front mod Gamla. Laura ser i samme retning, som ovenstående billede 'kigger', mens jeg i ovenstående billede ser i samme retning, som dette billede 'kigger'; indad i dalen.

Læg også mærke til alle forårsblomsterne :)

Og én ting til: Hvis Laura ser tyk ud, er der en god grund til det, faktisk en dobbelt god grund: tvillinger!! Tadaaaa!! Hun er allerede 16,5 uger henne...
Israels højeste vandfald (51 m frit fald) ikke langt fra Gamla.