søndag den 3. april 2011

Kære Læser Så er det tid til mandagsrapporten: Det var været en god uge! Onsdag var vi på stabstur til Qumran ved det Døde hav. Det blev en herlig tur for os ansatte + børn med tilpas udfordringer til alle (hvilket gerne skulle fremgå af de to nederste billeder). Tilbage ved bilerne og kiosken var det tid til den obligatoriske Ørkentursafslutningscola. Indtagelsen af cola ovenpå al den varme, sand, støv og sved giver drikken en helt ny dimension! Jeg kan ikke andet end anbefale det :)



Dagen efter var det igen tid til Kid's Club, og denne gang kom en ny nabokvinde med sin søn. Hun var utrolig glad for, at vi havde startet dette arrangement og ønskede at støtte os i brugen af det grønne område overfor hundeejerne, som lufter deres hunde dér og gøder jorden, hvilket er temmelig irriterende, når hundene har et afsat område 100 m længere væk, og børnene gerne vil spille fodbold på græsset, slå kolbøtter, og hvad børn ellers gør. Desuden støtter kommunen os: Græsset er ikke til hundene. Faktisk satte de et skilt op mod hunde sidste sommer, men hundeejerne har selv pillet det ned... Sådan gør man åbenbart her i landet - nogle gør i hvert fald. Med en samlet indsats kan vi måske overbevise hundeejerne om, at vi har retten på vores side, og at børnelatter svævende henover græsset er bedre end hundelort i græsset.

Senere i løbet af Kid's Club kom der 5 børn mere fra lokalområdet. Herligt at opleve den gode modtagelse!


I denne uge fortsætter vi undervisningen om nådegaverne. Gaverne er selvfølgelig allerede i brug i vores menighed, men en styrket bevidsthed om dem, kan ikke skade, snarere tvært i mod.

Mentaliteten her er stadig lidt, at man kommer og modtager af sin kirke, og det er det. Slut. Nu er modtagelsen på mange måder det primære - ingen tvivl om det. Kristendom er, at Gud gav sig selv for os, og vi modtager ham. En kirke, som er mere optaget af at udfordre sine medlemmer til efterfølgelse end af at servere Jesus for dem, er derfor på vej ud af et sidespor, men modtagelsen af Jesus er naturligvis også modtagelsen af et liv sammen med ham; et liv som leves i aktiv deltagelse.

Vi skal have øje for, at nådegaverne ikke er en ekstra byrde for menighedernes medlemmer, men tvært i mod endnu en dimension af modtagelsen: Gud giver os endnu mere! Han beriger os yderligere!

Altså: Det liv, vi har modtaget af vores frelser, styrkes gennem brugen af nådegaverne.

Forhåbentlig kan vi få en god snak om dette i morgen aften og næste tirsdag. Bed gerne for det!


Og dernæst kommer Påsken. Du godeste, hvor er det godt - det slagtede lam!


Kh.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar