Kære blog-addicts ;)

Rigtig glædelig Jul!!!

"... takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej."

Det er sandelig et godt budskab - også selvom man i forvejen føler, man har det godt og sidder på sin terrasse og drikker morgenkaffe med sol i ansigtet og bare tæer og shorts. Ja, det kan måske lyde som om en lille klimahån af jer derhjemme, men det er det egentlig ikke. Jeg ville gerne bytte. Giv mig sne, minus ti og et par ski! Men som jeg vel tidligere har været inde på, så er det vist den bedste erstatning :)

Og her sidder jeg/vi altså og nyder Zakarias' budskab.

I går aftes og midnat havde vi julegudstjenester. Til den første kom der vel 275. De fleste var jøder, og som sædvanlig kunne den kære præst ikke holde op med at forkynde Jesus... Hermed noget at bede for: at ordene fra i går må virke voldsomt i tilhørernes hjerter!

Til den sene gudstjeneste var vi omkring 110-120 stykker. Igen langt flest jøder, så bed gerne et par minutter mere ;)

Det giver bare enormt meget mening at være her, når vi har en kirke, der kan trække så mange folk til, og som også gør det i hverdagen, når turistgrupper og lokale grupper (folk, der vil lære deres by og dens historie bedre at kende, fx skoleklasser) kommer på besøg og får evangeliet forkyndt gennem kirkens mosaikvinduer.

Måske bliver dette det sidste blogindlæg i december. Jeg ville egentlig gerne skrive et til, men nu tager Laura og jeg til Dahab i Sinaiørkenen får at finde roen - på et hotelværelse... - så forvent ikke mere før i januar. Det betyder også, at jeg bryder vores flotte statistik med 7 indlæg pr. måned, og som det konkurrencemenneske, jeg er, er det bestemt ikke særlig sjovt. Men hvem ved, om grunden til slækkelsen i virkeligheden handler om, at jeg er blevet smittet af kulturen hernede, der alt i alt virker knap så konkurrencemindet som længere nordpå. Jeg siger ikke, at jøder og arabere er dovne. På ingen måde! Men de lader til at kunne slappe lidt mere af - også i løbet af en ellers hektisk hverdag; sætte sig ned i frokostpausen, finde vandpiben og en Carlsberg (ja faktisk, en Carlsberg!) frem og så begynde at tygge stille og roligt på falaflen, mens de gestikulerer lidt med armene om et eller andet interessant...

Den slags kultur tager vi gerne med hjem!

Men igen: Rigtig glædelig jul!

Varme knus, Laura og Jakob

Kaere laesere

Ja, saa sidder jeg igen ved kirkens computer, som mangler ae, oe og aa. Det maa I baere over med.

Nu en lille opdatering:

I gaar, paa vores fridag, var Laura og jeg - og Laura fra USA som vi har moedt i kirken og som kan ses paa billedet fra vores restaurant-og-dansetur for et par uger siden - paa The Yitzhak Rabin Museum i det nordlige Tel Aviv. Det var det foerste virkeligt spaendende museumsbesoeg her i landet, hvis I spoerger mig (tror nok, Laura ser lidt anderledes paa den sag..).

Museet er en blanding af masser af Rabin-materiale, en hel del om Israel fra 30'erne og frem til '95 og til sidst en lille smule om verden ellers i samme periode. Den roede traad var dog Rabin og hans liv. 27 aar tilbragte han som soldat, hvor han endte som chef for haeren og dernaest en masse politiske poster. Premierminister to gange, og det var altsaa ogsaa i den rolle, han endte sit liv, da han blev skudt i '95.

Meget interessant at foelge udviklingen hos en, der startede med at kaempe mod palaestinsere og arabere, men som endte med i hoej grad at arbejde for deres sag - det var jo det eneste, der kunne sikre freden.

Den samme aand/holdning moeder man ogsaa hos rigtig mange unge israelere her i Tel Aviv i dag. Der bliver med jaevne mellemrum afholdt demonstrationer mod oprettelse af bosaettelser paa Vestbredden, og de soeger i hoej grad fred og forsoning med palaestinserne.

Laura og jeg har godt nok ikke oplevet meget af det, men vores danske ven Morten, som nu er rejst hjem, var i taet kontakt med miljoet i byen og kunne fortaelle meget godt herom.

Maerkeligt at taenke paa det her, naar jeg mindes den danske presses skriverier om Israel. Her bliver Israel jo ofte fremstillet meget ensidigt zionistisk (indroemmet: min oplevelse af den danske presse), men den anden side fylder altsaa meget. Nok mere end mange danskere tror...

Tjaeh, det var bare en ufaerdiggjort tanke hernede fra.

Ellers steg temperaturen fra at have ligget paa 20 grader de foregaaende dage til knap 25 i dag. Dejligt - naar der nu alligevel ikke bliver nogen ordentlig vinter her med ski og det hele... Godt at jeg er ung og har mange gode skivintre til gode!!

Hav det noget saa fremragende!

Kh. Jakob - og nok ogsaa Laura

Hej igen

Det regner...

Og det er godt!

Det har faktisk regnet det meste af weekenden, og, som nogle af jeg måske har læst i aviserne, har det også stormet, lynet og tordnet.

Jeg var ude og træne i det skøre vejr i går, og jeg nød det endda lidt - ikke fordi det var hårdt, vådt, blæsende og koldt, men fordi det mindede mig om en efterårsdag hjemme i Århus. Det er vel første gang, jeg har haft følelsen af 'derhjemme' hernede. Jeg tænkte i hvert fald over, da jeg løb af sted, at det her er lidt nostalgisk. Nå, men i morgen kommer solen og de 20 grader tilbage. På onsdag skulle det ligefrem blive 24. Dejligt.

Angående regnvejret læste jeg noget sjovt - måske i virkeligheden trist - i en avis (eller også hørte jeg det...) for ca. tre uger siden: På grund af tørken (indtil lørdag har der ikke været ordenlig regnvejr i landet siden april, og det er for lang tid) havde de ortodokse jøder sendt nogle af deres rabbinere op i nogle vejrballoner, så de kunne komme tættere på Gud med deres bønner. Næsten ærgerligt at regnskyllet kom så forholdsvis kort tid efter; de kunne jo tænkes at tro sig belønnet af Gud pga. deres ekstra indsats. Gad godt at vide, hvad for et gudsbillede der ligger bag sådan en desperat handling. Eller måske er det mere desperationen en gudsbilledet, der blev afgørende... Jeg ved det virkelig ikke. Men godt at regnen kom - rabbinere i vejrballoner eller ej!

Det var det for denne gang, og her er et billede af vores værelse + Laura (taget for nogle måneder siden)

Kh. os begge :)

Kære læser

Så røg integriteten. Den kølige nordiske facade smuldrede - og Laura og jeg strøg op på dansegulvet.

Generalsekretæren, selveste Bodil, havde advaret os: I Israel lever man livet, og dansen og festen er en del af det. Måske var det i virkeligheden en opfordring fra hendes side... (?) Sjovt var det i hvert fald denne decemberaften ved ti-elleve-tiden og ikke mindre skønt at opleve unge og gamle mennesker sammen uden alkoholen som den afgørende faktor.

Dansetrinnene var vist ikke specielt imponerende, men det herlige var også bare, at gøre som det passede os.

Nedenunder ses vores bord. Knut Arne til venstre, Robbie, fra New Zealand, i den sorte jakke tættest på kameraet til højre og Laura, New York, ved siden af. De to piger er med i vores ungdomsbibelstudiegruppe. Vi mødtes mandag aften, og det var der, Robbie fortalte, at hun skulle afsted til cafeen næste aften og dernæst spurgte, om vi ville med.

En lille kuriositet ved begivenheden er, at stedet er ejet af områdets mafia. Sandt nok! Vi har derfor været med til at støtte den.. (måske) israelske mafia. Hvordan jeg skal have det med det, ved jeg ikke helt. Jeg tror mest af alt bare, jeg synes, det er lidt sjovt.
Ja, det var endnu en lille historie er fra det Hellige Land. Terra Sancta som nogle kalder.

Må I have en god onsdag!

/Laura og Jakob

Kære læser

Så er det på høje tide med nogle billeder igen.

Min computer er kommet på højkant, så nu fungerer æøå og, som I kan se, ligeså med billederne. Herligt!

De to første billeder er fra Haifa. Det øverste er i nærheden af et arabisk kvarter i byen. Vi har lige været på McD for at få vores formiddagssoftice til 4,5 kr, og skråt op til venstre for Laura kan I se en lysebrun cylinderformet bygning. Det er den samme som midt i billedet nedenfor, og det er Bahai-religionens næst helligste sted. Her ligger deres grundlæggers forløber (måske kan han sammenlignes med Johannes Døberen..?) begravet (det helligste sted er i Akko 20 km nord for Haifa - rart for dem at have tingene samlet, forestiller jeg mig..). Eller også er det bare asken. Det er i hvert fald en superflot bygning med gylden kuppel og det hele - bare ikke lige nu, fordi den bliver restaureret. Og som I også kan se på billedet nedenfor, hører der en stor fin have med til bygningen. Haven er 1 km lang fra bunden til toppen og stiger med 225 højdemeter. Alle bahai'er skal på pilgrimstur mindst en gang i livet her til og gå fra bunden af haven og til toppen. Vi gik den samme tur, men ikke inde i haven, for vi havde ingen guide med og er jo ikke ligefrem bahai'ere. Vi måtte altså nøjes med stier, trapper og veje udenom. Men på toppen følte vi os alligevel lidt frelste ;) Skal vi kalde det en slags religiøs helgardering..? Ej, sludder! Jesus er rigeligt for os.
Ellers kan vi sige, at Haifa er en utrolig fin by! Den opleves mere renlig, grøn og overskuelig end Tel Aviv, og så er det flot med Karmelbjerget, som den ligger op ad! Tragisk at det meste af beplantningen nu er brændt ned i den store brand.
Her har vi action group med nogle få friske i menigheden. Vi spillede spil og legede sammen.

Det er noget, vi gør ca. en gang i måneden. Altså har action group. Indholdet varierer fra gang til gang. Næste gang (kommende lørdag) julebager vi og klipper juledekorationer. Hyggeligt! Kom og vær med, hvis I har lyst og råd til flyet!! ;)

Kh. Laura og Jakob

Kære læser

Så blev det d. 1/12.. tjaeh.. så'n er det jo, og det har egentlig ikke så meget med sagen at gøre, for sagen fandt sted i går:
Vi havde bibeltime, og det handlede om retfærdiggørelse. Et mildest talt helt vidunderligt-fantastisk emne!!
Herunder var jeg blandt andet omkring troens væsen; at det er Gud, der vælger os og giver os tro og ikke os selv, der vælger ham og selv begynder at tro. Der er tale om forudbestemmelse, hvor svært det end kan være for vores logiske kapacitet at fatte det.
Og det var helt tydeligt også svært for nogle at fatte. Efter selve bibeltimen blev det ligefrem til en temmelig intens diskussion om, hvem der vælger hvem, og om mennesket har fri vilje ift. Gud. Det bibelske svar er nej. Vi har ikke fri vilje, selvom det overfladisk set kan se sådan ud. Gud er nødt til at gøre absolut HELE arbejdet for at frelse os. Men Paulus har tydeligvis ret i, at denne meget radikale påstand er en dårskab for gamle Adam, for den menneskelige natur.
I løbet af diskussionen blev jeg anklaget for ikke at tage synden seriøst, for hvis vi er forudbestemt til frelse og allerede hviler i Guds nåde, så tror folk vel bare, at de kan synde på nåden. Men det er jo en kæmpe fejlslutning! Der findes da ingen anden teologi, der taler så ekstremt om synden og tager den så alvorligt som den lutherske korsteologi. Her siges det lige netop, at mennesket er faldet totalt. Helt igennem. Der er intet at komme efter. Mennesket søger ikke Gud, og selv hvis Gud placerede sin frelsesgave lige foran snuden på mig, ville jeg aldrig nogensinde sige ja tak - med mindre Gud skabte det ja i mig. Så alvorlig er synden i os - og den skal bestemt også afsløres i alt sit fordærv, og så skal Gud ved sin vanvittige nåde have lov til at placere os i sit kærlige, varme og trøsterige skød bagefter. HAN skal gøre det, for kun han KAN gøre det.
Jeg håber bare, at folk her i menigheden med tiden vil nå til dybere og dybere erkendelse af denne umistelige kendsgerning. Det er jo Guds ord, og dette ord sætter fri. Især sætter det fri, når en person når så langt ud i sin anfægtelse og frustration over sig selv; over ikke at kunne finde (følelsen af) tro i sig selv, at han/hun intet andet håb har, end at det, der skete udenfor vedkommende på korset, er den eneste sande frelsesfaktor - og at Gud selv tager ansvar for at skabe tilliden til det.
Friheden er at vide, at jeg ikke behøver at (og heller ikke kan) vælge Jesus, men at han valgte mig ved at dø for mig, og hans død står fast og ikke kan gøres ugjort.

Jeg ved godt, at jeg - formuleret på en anden måde - sagde stort set det samme i sidste uge, men her på det seneste er det bare kommet meget tæt på. Det optager os meget. Sandheden og friheden er på spil. Og Jesu ære er på spil, for hvor får Jesus mest ære - der hvor jeg klarer min del af sagen ved vælge ham eller der, hvor han klarer HELE sagen?
Nå... igen kunne jeg blive ved - det er jo hamrende vigtige sager, men jeg stopper her.

Nyd freden på Korset og vinteren derhjemme! Så nyder jeg den vedvarende sol og endnu varme badestrand med vand ;)
Kh. Jakob