Så..
Efter en lidt for lang blog-pause, hvilket vi beklager forholdsvis meget, er der endelig gang i tastaturet igen, og der er sådan set nok at berette om.
Fx var vi til en fest i onsdags ved Dødehavet. Feast of the Tabernacles hed den. Vi var bare nogle privatpersoner, der tog afsted, for kirken kunne/ville ikke støtte op om det, da det Israel-teologisk set ikke stemte overens med vores teologi. Det handler bl.a. om, at de taler mere om Israels herlighed end Jesu ditto, så jeg har fuld forståelse for kirkens linje, men synes selv at det kunne være interessant at opleve arrangeret - og interessant blev det! De lagde også godt fra land med Jerusalems og Israels herlighed! Dernæst kom der en temmelig karismatisk, brasiliansk pastor op på scenen, som lovede os alle sammen, at vi den aften ville nå et nyt niveau af åndelig healing. Jeg ved ikke lige, om der er noget galt med mig, min tro eller hørelsen (altså at jeg misforstod ham..), men jeg mindes ikke, at der skete noget med mig - eller dem omkring mig for den sags skyld. Nå, ham brasilianeren om det! Håber bare ikke, at der var nogen, der blev alvorligt skuffede!
Dernæst var det Reinhardts tur. Han er tilsyneladende en meget kendt tysk evangelist i stort set hele Afrika (det var det indtryk, jeg fik). Han var aftenens taler, og han gjorde det alt i alt solidt. Hverken mere eller mindre. Evangeliet til syndere var hans fokus ud fra historien om kvinden, som Jesus 'redder' fra at blive stenet. Ind i mellem sagde han nogle mildest talt skæve ting, men de fyldte så lidt i det store billede, mens evangeliet fyldte så meget, og derfor får hans tale karakteren: solid!

Ellers er min uge først og fremmest gået til at forberede prædiken til denne weekend. Det var både en hård og glædelig tekst at prædike over (joh. 15: om at blive i Jesus, og at Gud renser os, så vi bærer mere frugt.) At blive i Jesus, og ikke mindst at han bliver i os, er særdeles glædeligt, men at Gud renser, og hvordan han gør det er en hård kendsgerning, og det bliver ikke nemmere at skulle prædike over sådan en tekst efter hændelsen i Norge i august, men ydermere også med tanke på nogle af de personer, som er en del af menigheden og bestemt ikke har en let hverdag. På den anden side, med tanke på disse hårdt ramte personer, bliver evangelieteksten også utrolig vigtig, selvom det ikke gør den mindre hård at prædike over. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, men så var det godt og trøsterigt at kunne ende med tekstens afrunding: at Jesus siger disse ting for at glæde os - han ønsker jo og sætter lige netop ALT ind på at blive i os.

Det næste, der sker, er den nye uge, som i morgen - allerede fra kl. 07 - byder på vandretur i ørkenområdet 'bag ved' Jerusalem. Christian tager os medarbejdere med på tur. Vi skal ud og se os omkring i varmen. Det skal nok blive sjovt. Forhåbentlig sjovere end den fodboldkamp, jeg lige har set oppe ved Christian, som endte 1-1 mellem Barca og Mallorca. Trist. Men sjovt var det til gengæld, at Thor Hushovd, norsk cyklist, vandt verdensmesterskabet i cykelløb i nat på den anden side af jorden - også selvom han henviste Matti Breschel, dansker, til en andenplads.
Ja, ja, det er altså muligt at holde sig nogenlunde opdateret hernede.
Men nu er dette indlæg blevet for langt (det ville Thomas i hvert fald have ment), så jeg lukker ned nu med ønsket om alt vel!! - og hilsen fra Laura

/Jakob