Slut på ventetiden kære læser - endnu et blogindlæg!

Igen er der sket meget siden sidst:

Julie, Lauras lillesøster som slet ikke er så lille, men vel nærmest på størrelse med Laura, har været på besøg siden natten til d.15. okt. Et kanonhyggeligt besøg med masser af indhold!

Fx. kørte vi med Sherutten (jeg ved ikke, om det er helt rigtig stavet) - mellemting mellem bus og taxi, men billigere end bussen - til Jerusalem forrige søndag, overnattede på hostel til mandag, inden vi tog hjem om eftermiddagen. I Jerusalem så vi Gravkirken, hvor de russiske turister fik alle deres souvenirs velsignet (det tror de i hvert fald...), købte en slags Jesussandaler, røg vandpibe, så det sted, hvor Julie boede, mens hun var volontør for et par år siden, besøgte kirken, hvor Johannes spjættede i Elisabeths mave, da hun mødte Maria, forvildede os ind i et jødisk-ortodoks område, så Julie måtte tåle skæld ud fra en gammel ortodoks mand, sandsynligvis fordi hendes shorts var lidt for korte, spiste falafel i den gamle by hos en sød gammel araber, der troede, at jeg havde mine to koner med, hvortil jeg måtte svare nej, selvom Julie så absolut både er sød og smuk og sikkert kunne have været en fortræffelig kone - men nok ikke lige til mig... ;), og ja, så kom vi tilbage til Tel Aviv.

Tirsdag var almindelig arbejdsdag, men allerede om aftenen tog vi tilbage til Jerusalem, hvor vi tidligt næste morgen skulle afsted med den danske kirke på ørkentur i Negevørkenen, nærmere bestem i Mactesh Ramon krateret. Et næsten unikt naturfænomen, som kun har sin lige to andre, men mindre steder, i Israel og så det langt mere kendte i USA: Grand Canyon.

Det blev en særdeles varm tur (over 35 grader, hvilket er langt over det normale på denne tid af året her i landet), men vi havde tilstrækkeligt vand med og skønheden, stilheden - når folk ikke snakkede - og det sociale overtrumfede den trykkende hede med flere længder.

Lidt ulækker var turen også, for der var ingen oaser undervejs, og vi havde naturligvis ikke taget vand med til personlige hygiejne, så - for nu at tale for mig selv - jeg blev bare klammere og klammere for hver dag, og det samme gjorde det ene par underbukser jeg gik, sad, stod og sov i under hele turen også!!! Men vel ude af krateret fredag eftermiddag ventede belønningen: En iskold 1,5 Coca Cola... sjældent har Cola smagt så godt. Uhmmm :)

Så blev det weekend og normale tjanser til gudstjenesterne her i weekenden. Men selv om tjanserne var almindelige og måske lidt søvndyssende, var Ordet stærkt: At vi skal omvende os lige netop, når vi har det godt. Det har Christian virkelig prædiket stærkt om disse to dage: at Gud intet skylder os, men at vi derimod skylder ham alt og har uendelig meget at takke for -> vigtigt perspektiv ovenpå en utrolig oplevelsesrig uge.

(Billederne ovenover fra toppen: 1. Hizkijas tunnel. Virkelig et besøg værd! Men husk lommelygte! 2. Lige før tunnellen mødte vi et par soldater, som var med på et billede. Friske fyre! 3. Julie og Laura foran Oliebjerget og med en russisk kirke (løgkuplerne) i baggrunden)

Alt vel!

Kh. Laura, Julie og undertegnede