Netforbindelsen er mildest talt ikke særlig god, så jeg ved ikke lige, hvornår I kan komme til at se billeder. Men til gengæld kan vi fortælle et par ting:
Lad os starte med det lidt sjove. Her i dag var Laura og jeg på markedet. Lige pludselig bliver vi stoppet af en mand, som sidder på en stol. Han spørger mig, hvem der har klippet mig. Jeg peger på Laura og svarer stolt, at det har hun, og hun er min kone. Han siger, at han især synes, at kanterne og nakkepartiet er flot - også resten for den sags skyld, og så fortsætter han med at spørge, om Laura vil klippe ham for 50 shekel. VI trækker lidt på den, hvorefter han siger 100 shekel (ca. 150 kr.). Jeg siger så, at vi kommer tilbage, for vi bor her i byen og er ikke bare turister på gennemfart, og så skal vi også lige have fat i en saks :) Han så ikke ud til at tro på os, så det bliver sjovt, når vi får fat i en saks og hilser på ham igen!
Det mere seriøse er, at jeg skal prædike næste lørdag og søndag her i kirken, og det er på engelsk. Det har jeg aldrig prøvet før, så jeg er lidt spændt på det, men hvis læseren vil bede for mine forberedelser, føler jeg mig tryggere.
Det var alt for nu...
Vi satser på en bedre netforbindelse og dermed også nogle billeder.
Laura og Jakob
0 kommentarer:
Send en kommentar