Kære Læser

Jeg vil bare lige kort følge op på sidste uges indlæg, og så skal I få lov til at se nogle flere billeder.

Noget af grunden til, at jeg blev så rørstrømsk over at se forårslækkert græs mellem de to motorvejsbaner, var/er nok, at lige siden vi kom har der været knastørt overalt! Det har været svært at forestille sig, at dette skulle være landet, der flyder med mælk og honning.

Til tider er det nok også gået lidt ud over mit humør - hvis jeg må være så ærlig på et så offentligt sted...

Jeg holder nu en gang bare meget af at se livfulde tegn omkring mig, hvilket bl.a. betød, at da vi i oktober var på en særdeles smuk vandretur i Negevørkenen, måtte jeg erkende, at jeg holder langt mere af de grønne, norske fjelde.

Men så kom det!! Livet. Også her til Israel. Og i skrivende stund har det lige regnet, og selvom det har ødelagt den tur, Laura og skulle have været på, kan jeg kun glæde mig over det :)

Dertil kom den ene vidunderlige evangelietekst efter den anden til søndagens læsning. Teksternes fokus på Jesus og det liv, vi modtager i ham, har nærmest overrumplet mig siden ankomsten hertil, for det har fyldt langt mere, end jeg forventede. Jeg havde regnet med langt mere discipelskabsfokus, efterfølgelse, undervisning i kristen etik osv., men alt det har stort set kun været en del af tekstens periferi (okay, det er selvfølgelig også et spørgsmål om tolkning, men den diskussion tager jeg gerne). De gange, jeg selv har prædiket, har jeg følt, at jeg måtte presse teksterne for at kunne komme med konkrete formaninger. Af den grund har jeg heller ikke formanet særlig meget, og det har præste-Christian heller ikke, og hvorfor skulle vi også det, når nu teksterne var langt mere optagede af at give os Jesus!! :)

Den seneste måned er det hele dermed gået op i en højere enhed: Forårslivet og evangelielivet!

Forhåbentlig kommer foråret også snart til Danmark, så I kan se livet udfolde sig på endnu flere fronter :)

Her følger så i omvendt rækkefølge nogle dejlige forårsbilleder.

Det første er fra Ein Gedi, en oase ved Dødehavet. Laura og Arne har fundet en dejlig pøl på rundt 20 grader.

Her er vi på vej op mod toppen af Herodion, Herodes den stores palads ved Betlehem. I baggrunden skulle I gerne kunne ane de forårsgrønne bakker. Ansigtsudtrykket er et forårsudtryk.
Skråningen på veje op mod Oliebjerget dagen før turen til Betlehem og Herodion (Ein Gedi-turen lå endnu to dage senere). Grønt græs...

Alt vel indtil næste gang!

Kh.

Halløjsa Landkrabber!!

Så er der et par billeder - og flere i vente - fra Svigermors og Arnes besøg.

De kom fredag og tager afsted i overmorgen, fredag.

Billederne her er fra... Jerusalem, naturligvis (søndag).

Som det kan ses af det øverste billede var Laura i overhængende fare for at blive ramt af Jerusalemsyndromet; hun gik og følte sig meget from med lukkede øjne og samlede hænder... Heldigvis skulle der ikke andet til end et kys på kinden, så var hun god igen! :)

Nå, men jeg skriver egentlig, fordi jeg oplevede noget underfuldt i dag - ganske vist kun et lille under.

I dag har vi været på tur til Ein Gedi ved Det Døde Hav. Smukt sted. Og på vej hjem i bilen på motorvejen så jeg livet overvinde døden: Forårsgrønt græs voksede op i rabatten mellem de to vejbaner!! Det var simpelthen bare så smukt, inspirerende og mentalt livgivende, for her kom vi osende sammen med tusindvis af andre osere, og asfalten ligger tung og kvælende, men livet kunne vi ikke få bugt med. Guds skaberværk er stærkere end som så.

Måske er det lidt tøset at blive fascineret af den slags (undskyld mit politisk ukorrekte sprog!), men det blev jeg bare og måtte der og da opsende en indre lovsang til vores Skaber.

Han er virkelig god og har så vidunderligt mange måder at minde os om livet og Hans sejr på.

Livet sejrer over døden.

Derfor tør vi med god grund leve videre - og vi vover at være fortrøstningsfulde :)

Hav en livlig aften i selskab med Man. United mod Marseille i Champions League! Måtte det bedste engelske hold vinde!!

Og i morgen starter VM i langrend i Holmenkollen, Oslo.

Pyha, Gud er sandelig god på mange måder, ja ;)

Alt vel!

Kh. Jakob

Hejsa

I dag havde vi vores første officielle Kid's Club for menighedens og nabolagets børn - og alle deres venner om så skulle være!

Fra kl.15-16 var der lektielæsning. Her kom der flest afrikanske børn, som går i dårlige offentlige skoler, fordi deres forældre ikke har råd til de gode privatskoler. Men her hos os har vi et par voksne, der sørger for lektiehjælp til dem og udvikling af engelskkundskaberne.

Fra 16-18 startede legen så, og nu dukkede der også tre piger fra nabolaget op. Det sidste var lige det, vi havde håbet på: at lokalområdet og ikke bare menigheden ville støtte op om ideen. Forhåbentlig betyder det, at vi kan blive en mere og mere integreret del af livet for menneskene her, og hvem ved, måske ender de med at sætte deres fødder i kirken en dag :)

Nå, men altså, kl 16 startede vi et løb med forskellige stationer i og udenfor vores store menighedshus. Vi lavede to hold børn med 6-7 på hvert hold og to voksne til at følge dem rundt og et par andre til at stå fast ved nogle poster. Løbet blev en succes. Børnene morede sig, og nabopigerne snakkede med børnene fra vores menighed.

Meget mere kunne vi ikke bede om!

Og om en time starter vores Youth Bible Study..

Du godeste, der er noget at se til i dag :)

Hav en velsignet aften i DK!

Kh. Laura og Jakob

Halløjsa i stuen, folkens!

Jeg sidder nu ved computeren (hvad ellers...) og kigger ud på regnvejret. Regntiden er over os, så stranden er ikke blevet benyttet så meget på det seneste. Da vi ankom hertil havde jeg ellers andre planer med den strand: Jeg satte mig for at springe i bølgerne mindst én gang om ugen alle ti måneder. Forsættet gik meget godt indtil den store storm og vejromslaget i begyndelsen af december. Det har ikke været alvorlig varmt lige siden, og forskellige omgange forkølelser har også sat en stopper for vandpjaskeriet. Men skidt pyt.. jeg - og Laura - har det stadig godt!

Noget mere seriøst: I kirken har vi et foretagende, der hedder Open Church. Jeg kan ikke huske, om jeg har beskrevet det før, men det går i hvert fald ud på, at vores gode gamle Juan (messiansk jøde fra Uruguay, blev først omvendt her i landet), holder kirken åben fra 10-15, tirsdag til fredag, og modtager enkeltpersoner og turistgrupper. Dem viser han rundt i kirken og forklarer kirkens glasmosaikker for. Især det sidste er temmelig afgørende, fordi vores glasmosaikker afbilleder evangeliet, men på en særlig 'jødisk' måde, hvor det tilstræbes at vise forbindelsen mellem gammel og ny testamente, og dernæst også med øje for geografien: Jonas og hvalen (Jonas blev spyttet ud lige her ved Yafo) og Peter og hans madvisioner, hvor han fik forklaret af Gud, at alt kan spises, og dernæst at det også omhandlede omgang med hedninger; at det er helt ok (fandt også sted her i Yafo). Dette fortæller Juan altså om, og det, der er så fint ved ham, er, at han har stor forståelse for de forskellige mennesketyper og aldersgrupper, der kommer forbi. Han søger altid, at gøre evangeliet forståeligt og interessant - dog aldrig ved at gå på kompromis med sandheden!

Vi får ca. 200 besøgende hver uge, når vejret er normalt, og majoriteten er jøder.

Juan har brug for forbøn i det her arbejde! Bed om fortsat visdom og forståelse for de mennesker han møder, og at hans helbred (som ikke er alt for godt) må kunne klare opgaven. Humøret og gejsten har han så afgjort - det kan i evt. takke Gud for :)

Open Church er muligvis et af de bedste argumenter for, at Israelsmissionen er en del af Immanuel Church. Her er vi direkte i kontakt med befolkningen - og så kommer de endda frivilligt!

Alt vel og Guds fred!

Kh. Jakob