fredag den 12. november 2010

Kære læser

Så er ugen ved at være gået, og i dag sendte vi min lillesøster, Karen, tilbage til DK efter seks virkeligt gode dage.
Jeg smider nogle billeder herind om lidt fra den tur, Karen, Laura og jeg havde mellem Ashdod og Ashkelon fra søndag til mandag. Vi tog sherutten fra Tel Aviv til Ashdod og fulgte så stranden - som vi også overnattede på - og endte i Ashkelon næste morgen. Her i byen kiggede vi på nationalparken og om eftermiddagen fandt vi en sherut hjem til TA.
Nå, men egentlig skriver jeg det her indlæg pga. en lille snak, vi havde i Sherutten om søndagen.
Karen fortalte, om alt det lækre mad, som forskellige institutioner i DK bare kaster i skraldespanden, fordi det har været fremme på et bord - også selvom ingen har spist af det.
Og så snakkede vi videre om hygiejne- og helsefanatismen i vores ellers så kære hjemland og begyndte at sammenligne det med forholdene her i landet, hvor en shawarma-mand sagtens kan stå og ryge hen over de grøntsager, han i næste sekund - med uvaskede hænder - propper ned i et pitabrød og langer hen over disken. Ingen problem. Og folk er tilsyneladende ikke mere syge her end i DK. Men noget andet, de bekymrer sig om, er Gud og andre store emner. Her er der ting og sager på spil for dem. Og så forekom det os, at man på en eller anden måde ser virkeligheden mere i øjnene 'hernede' - altså at man her går op i de virkeligt vigtige ting (indrømmet: hygiejne og helse er ikke det, eneste vi tænker på i DK, men nogle gange virker det næsten så'n). Nu skal jeg selvfølgelig passe på: Alle mennesker har til alle tider vendt Gud ryggen. Selv Paulus og Luther syndede; gik op i de forkerte ting og kørte Gud ud på et sidespor. Men alligevel..!!
Det blev i hvert fald en reminder for os tre danskere i sherutten om, at der er større ting i tilværelsen end sundhedspeditesser, og måske er der faktisk nogle samfund, der i større grad end andre har fattet dét. Så bare ærgerligt at de kender problemet, men ikke kuren.
Synden er de bevidste om (i hvert fald rigtig, rigtig mange af dem), men Jesus som frelser vil de ikke have med at gøre. Vi beder til, at Helligånden hurtigst muligt får rådet bod på denne fatale mangel!

Hav en god og ikke altfor hygiejnisk, men derimod Gudsfyldt weekend!
Laura, Jakob (og Karen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar